SUNDHED ER OGSÅ RO I SINDET!

DERFOR ER KULHYDRATER VIGTIGE FOR KROPPEN

Hvad er kulhydrater?

Kulhydrater er en af de tre vigtigste næringskilder foruden protein og fedt. kulhydrat er et energigivende næringsstof i maden. Det betyder, at du får energi til kroppen ved at spise bl.a. kulhydrater.

Kulhydrater findes for det meste i vegetabilske fødevarer. såsom kornprodukter, grøntsager og frugter, men der er også en smule kulhydrat i mælk og mælkeprodukter.

Hvad bruger kroppen kuldhydrater til?

  • Kulhydrater giver kroppen energi fra de energigivende næringsstoffer i maden. Kulhydrater er vigtige, når det handler om at tilføre kroppen energi til det arbejde, der udføres i celler, fx i muskler og hjerne.

Man skelner men to slags kulhydrater. Der er fordøjelige kulhydrater (stivelse og sukker arter) og ufordøjelig kulhydrater (kostfibre) i maden.

De fordøjelige kulhydrater optages i maven og tyndtarmen og transporteres herfra som blodsukker rundt i blodet. Musklerne er de organer, der har den største betydning for reguleringen af blodsukkeret, fordi musklerne primært bruger kulhydrat som energikilde. Der kan også oplagres lidt kulhydrat i musklerne som depot.

Energien i maden angives i kilojoule (kJ) eller kilokalorier, som man i daglig tale kalder kalorier (kcal). Kulhydrater bidrager med 17 kJ eller 4 kcal pr. gram.

Kulhydrater er en del af en sund og varieret kost. Kulhydrater tilfører kroppen energi til det arbejde, der udføres i kroppens celler, bl.a. i muskler og hjerne.

Det anbefales, at 45-50 % af energien i din mad kommer fra kulhydrater.

Mad og drikke med et naturligt højt indhold af kulhydrater indeholder også mange vigtige vitaminer og mineraler. Kornprodukter, mejeriprodukter, grøntsager, frugter og kartofler har et højt indhold af kulhydrater og bidrager med vigtige næringsstoffer, som kroppen har brug for.

Kulhydrater i form af kostfibre bidrager til en velfungerende mave og fordøjelse. Kostfibre mætter også godt. Derfor kan kostfibrene hjælpe med, at du holder vægten og ikke spiser for meget. Kostfibre har også en positiv effekt på flere livsstilssygdomme, fx hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og kræft i tyktarmen.

Kulhydrater i form af sukker har derimod en dårlig effekt på helbredet. Hvis du spiser for meget sukker, kan det fx føre til overvægt og dermed større risiko for hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk samt type 2-diabetes.

Jeg  oplever mange er kulhydrat forskrækket og tror de tager på af at spise kulhydrater dette er en myte. Det handler om at spise de rigtige kulhydrater. Man kan dele kulhydrater op i 4 dele:

  • Stivelse
  • Sukker arter
  • Fiber

 De fordøjelige kulhydrater er dem, som spaltes og optages i tyndtarmen. Stivelse og sukker arter er fordøjelige kulhydrater, mens kostfibre ikke er fordøjelige. De fordøjelige kulhydrater er kroppens vigtigste kilde til energi.

Stivelse

Stivelse er det mest almindelige slags kulhydrat. Det findes bl.a. i brød, gryn, kartofler, rodfrugter, ris og pasta. Stivelse udgør ca. halvdelen af vores mads kulhydrater.

Stivelse er komplekse kulhydrater, som nedbrydes og optages langsommere end fx frugt-, mælke- eller druesukker, der er enkle kulhydrater. Stivelse giver derfor energi over længere tid og er på den måde mere stabiliserende for blodsukkeret.

Modificeret stivelse

Modificeret stivelse er et stof, der tilsættes mad for at jævne maden. Det kan fx være for at skabe en fastere konsistens, fx når man vil gøre sin sovs mindre flydende. Modificeret stivelse er en naturlig stivelse, der er påvirket kemisk. Det er derfor, man regner denne stivelse som et tilsætningsstof, selvom det egentlig er naturlig stivelse fx fra kartofler eller majs.

Sukkerarter

Der er forskellige typer af sukker arter. Sukkerarter kaldes ofte de simple kulhydrater, fordi de optages hurtigere i kroppen end de komplekse kulhydrater. Sukkerarter er mono- og disaccharider som fx frugtsukker, glucose, mælkesukker og saccharose (den almindelige roe- og rørsukker).

Der er kulhydrater i frugt og grønt. Frugt og grønt indeholder naturligt forekommende sukkerarter. Men spiser du frugt og grønt, får du sammen med sukkerarterne også mange andre gode stoffer, fx vitaminer og mineraler. Derfor skal du ikke undgå frugt, bare fordi der er sukkerarter i.

I andre fødevarer som bl.a. sodavand, slik og kager er sukkeret tilsat som en ingrediens og det bør du holde dig fra i store mængder!

De tomme kalorier

De tomme kalorier er rent sukker såsom sodavand, honning, kage m.m. Det indholder intet som er gavnligt for din krop udover at tilføje kroppen noget hurtigt energi. Derfor bør du også undlade det i for store mængder. Men fx Annas er der også meget sukker i forskellen er at her får du også tilført kroppen vitaminer og mineraler som kroppen har brug for.

Er honning sundere end sukker?

Honning er stort set også rent sukker, som bierne har udvundet af blomsternes nektar. Honning indeholder små mængder af vitaminer og mineraler, men det er så lidt, at det ikke betyder noget for sundheden. Honning skal derfor også regnes med til de tomme kalorier.

Hvad er kostfiber? Og hvorfor er e vigtige for kroppen?

Kostfibre bidrager i varierende grad med energi, og man regner med, at 1 gram kostfibre i gennemsnit bidrager med 8 kJ (2kcal). Til sammenligning bidrager de fordøjelige kulhydrater med 17 kJ (4 kcal).

Hvor finder du kostfibre i maden?

Kostfibre findes især i:

  • Rugbrød og fuldkornsbrød
  • Havregryn
  • Kartofler
  • Fuldkornspasta
  • Bælgfrugter
  • Grove grøntsager, fx rodfrugter og kål
  • Frugt
  • Nødder og frø

Hvis du spiser fiberpiller eller madvarer, hvor fibrene er tilsat kunstigt, så får du fibre, men ikke de vigtige vitaminer og mineraler der naturligt findes i fiberrig mad.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

SUNDHED ER OGSÅ RO I SINDET!